487
Birgitte Cathrine Christensdatter og hendes mand, Hans Terkilsen var bosat i Skodsbøl, Oddum sogn, Nørre Horne herred, Ringkøbing amt.
Efter hendes mands død, giftede hun sig igen ca. 1708 med Jacob Knudsen, født 1658 i Odderup, Oddum sogn. Han døde 1729 på Østergaard, Lyne sogn, begravet 2 MAJ. - Han var fuldmægtig på Bregninggaard 1687, og på Viumgaard i tiden 1692-94. - Han var han foged i Lønborg birk 1690, tillige herredsfoged i Nr. og Øster Horne herred. I 1690 ejer af herregaarden Østergaard, boede 1692-94 i Sdr. Vium sogn, 1702 på Tarm Bisgaard, 1703 og 1719 på Fastergaard i Borris sogn, havde part i Skrumsager herregaard i Sdr. Bork sogn indtil 1708. - Han var gift første gang med Magdalene Marie Bormann, født ca. 1670, død 1707.
Det fremgår at Jacob Knudsen døde på Østergaard 1729 samt at Birgitte Cathrine Christensdatter blev siddende på Østergaard til sin død i 1750. - Arvingerne solgte Østergaard ved auktion 1752. - Hun formodes at være datter af selvejer i Odderup, Christen Madsen.





Ref.: S.V. Wiberg: "En almindelig dansk præstehistorie". (I omtalen af provst Jørgen Hansen Hauch).
Carl Langholz: "Anetavler for berømte danskere", 1´samling, side 33.
Trap: Danmark, fjerde udgave, VIII bind, side 347
"Nørre Horne Herred", side 447 og 448 af H.K. Kristensen